Forældre information

Der afholdes forældremøde / general forsamling en gang årligt hvor forældrebestyrelsen vælges.

På forældremødet er der generelle informationer om dagligdagen og typisk et debat emne/ tema, for at vi får kendskab til forældrenes holdninger til forskellige emner

Der tilbydes en årligt forældre samtale, hvor der informeres om barnets udvikling og trivsel, alle møder ligger inden for personalets normale arbejdstid og dermed børnehavens åbningstid, så barnet kan passes af det øvrige personale under mødet

Hvis forældre eller børnehave vurdere at der er behov for yderligere møder, er der altid mulighed for et kortere eller længere møde afhængig af problemstillingen, ligesom man altid er velkommen til at bede personalet om en kort snak under 4 øjne hvis der er en personlig besked der skal gives. Dog kan der være tider hvor personalet ikke har mulighed for at gå fra og der må i disse situationer aftales et andet tidspunkt

Vi opfordre til at forældrene informere os omkring særlige begivenheder i barnets nære familie så vi kan støtte op om barnets følelser omkring disse. Her tænker vi særligt på skilsmisser, dødsfald, familieforøgelser, flytninger og lignende

Kommunikation mellem forældre og børnehave sker hovedsageligt gennem systemet Famly, der er en app der gratis kan hentes i App store og play butik, ved indmeldelse udleveres log ind oplysninger og forældrene skal udfylde oplysninger om barnet.

På Famly har man mulighed for at skrive beskeder til personalet, melde barnet syg eller fri, se Glenteredens kalender og se opslag fra hverdagen i børnehaven.

Personalet laver stort set hver dag opslag om de aktiviteter der sker i børnehaven, sammen med billeder eller små film fra aktiviteterne, så forældrene kan følge med i barnets hverdag.

Der er i Appen en support funktion hvor der er fri support i tilfælde af problemer med brugen af appen.